I stormens øje, hvor alle voldsforebyggende tiltag har slået fejl og konflikten er gået fra truende ord og attitude til fysisk udadrettet ageren, er det for sent, at trykke alarmen og håbe på, at hjælpen kommer hurtigt nok frem. Du er ”førstehjælpen” og ansvaret for konfrontationens retning ligger i dine hænder.
Ansvarlighed er evnen til, at ”svare-an” i situationens alvor
Undervisningen i engarde.nu er et scenarie- og situationsorienteret træningsforløb med fokus på analyse og udforskning af, hvordan den problemskabende borgers adfærd kommer til udtryk og hvordan vi kan forebygge og håndtere den.
Vi gør dette ved at repetere forskellige udfaldsmønstre (angreb), fra sekunderne op til- og i selve overgrebssituationen. Vi analyserer og afprøver de forskellige måder, borgeren kan udføre overgrebet på og træner således hjernens retikulære aktiveringssystem (visuel kognition) og integrerer dette med moderne metakognitive (viden om egne tankeprocessor) principper.